Hvad sker der med dine billeder, når du dør?

Af Peter Garbæk · 8 minutters læsning · Senest opdateret maj 2026

Det er ikke en behagelig tanke. Men hver gang jeg taler med en familie, der har mistet en, så ender samtalen før eller siden samme sted: "Vi kan ikke komme ind på hans iPhone — og alle billederne af de sidste fem år ligger der."

Det er ikke en sjælden situation. Det er hverdag. Og det er ikke fordi de pårørende har gjort noget forkert. Det er fordi de store firmaer — Apple, Google, Facebook — har bygget deres systemer som om mennesker lever evigt. De gør de ikke.

Her er en ærlig gennemgang af, hvad der sker med dine billeder hvert sted, hvor de sandsynligvis ligger lige nu — og hvad du kan gøre, mens det stadig er nemt.

iPhone og iCloud (Apple)

Apple har siden 2021 et system, der hedder "Legacy Contact". Det er faktisk godt — men næsten ingen ved, det findes. Du udpeger op til fem personer, og hvis du går bort, kan de få adgang til dine billeder, beskeder og dokumenter i iCloud ved at fremvise en kopi af din dødsattest.

Hvis du ikke har sat det op, så er Apple meget restriktive. Det kræver en kendelse fra skifteretten, og selv da er der ingen garanti for, at Apple udleverer adgang til selve iPhonen. I praksis kan jeg fortælle, at Apple udleverer iCloud-data i de fleste sager, hvis dokumentationen er i orden. Men en låst iPhone — den er svær. Hvis koden ikke er nedskrevet et sted, så er den oftest umulig at åbne.

Hvad du bør gøre: Indstillinger → dit navn → Legacy Contact → tilføj en person. Det tager to minutter. Og overvej at lægge din iPhone-kode et sted, dine nærmeste kan finde — fx i et lukket dokument i din skuffe.

Google Photos og Gmail (Google)

Google har et lignende system, der hedder "Inactive Account Manager". Du angiver, hvad der skal ske med din konto, hvis Google ikke har set aktivitet i 3, 6, 12 eller 18 måneder. Du kan vælge, at op til ti personer skal have adgang, og du kan vælge, om kontoen skal slettes bagefter.

Hvis du ikke har sat det op, så låses kontoen typisk efter 2 år uden aktivitet, og bagefter slettes alt — også billederne. De forsvinder. Google har en procedure for pårørende, men den er langsom og udleverer ikke altid hele indholdet.

Hvad du bør gøre: Gå ind på myaccount.google.com → "Data og privatliv" → "Indstillinger for din digitale arv" → sæt det op. Det tager fem minutter.

Facebook og Instagram (Meta)

Facebook har et koncept, der hedder "mindested" (memorialized account). Når en familie melder en bruger som afdød, omdannes profilen til et mindested. Det betyder, at navnet får "Til minde om" foran, og kontoen kan ikke længere ændres eller logges ind på.

Du kan udpege en "mindekontakt" (legacy contact), der kan administrere mindestedet og fastlåse, hvad der må stå. Men her er fælden: en mindekontakt kan IKKE downloade dine billeder. Det skal gøres, inden mindestedet aktiveres.

Hvis du ikke har en mindekontakt, og kontoen bliver til mindested, så er billederne i praksis indespærret. Pårørende kan se dem på Facebook, men ikke hente dem ud.

Hvad du bør gøre: Indstillinger → Generelt → Mindekontakt → udpeg en person. Eller endnu bedre: download dine egne billeder fra Facebook med jævne mellemrum og opbevar dem et andet sted (det kan du gøre via Indstillinger → "Din Facebook-information").

WhatsApp, Messenger, andre apps

Billederne i WhatsApp og Messenger ligger ikke "et sted" — de ligger spredt på din telefon og på dem, du har talt med. Når din konto lukkes, forsvinder din side af samtalerne. De pårørende kan se de billeder, du har sendt til dem, men ikke dem, du har modtaget eller selv lagt op.

Det her er svært at gøre noget ved. Det bedste råd er: hvis der ligger vigtige billeder i en samtale, så gem dem aktivt på telefonen eller i din skytjeneste.

Den gamle harddisk, USB-pinden, den eksterne disk

De her er ofte både det bedste og det værste. Det bedste, fordi de er fysiske, og fordi ingen tjeneste kan låse dem efter to års inaktivitet. Det værste, fordi pårørende typisk ikke ved, hvor de ligger, og hvad der ligger på dem.

Jeg har personligt hjulpet familier med at gennemgå sække og kasser med ting fra en pårørende, og hver gang dukker der harddiske op, som ingen ved, hvad der er på. Vi kobler dem til, og pludselig er der billeder fra 2009. De ville være forsvundet, hvis vi ikke havde tjekket.

Hvad du bør gøre: Skriv en liste over, hvad du har af eksterne drev og USB-pinde, og hvor de ligger. Det er ikke kedeligt — det er kærligt.

Det enkleste råd: hav det to steder

Hvis jeg skal koge det ned til én sætning, så er det den her: dine billeder bør ligge mindst to steder. Helst tre. Det betyder, at hvis det ene sted går tabt — fordi du dør, fordi firmaet lukker, fordi en harddisk dør — så er der stadig et andet sted.

For de fleste familier ser et godt opsæt sådan ud: telefonen tager billeder automatisk og uploader til en dansk tjeneste (eller iCloud/Google, hvis du foretrækker det). Den danske tjeneste tager løbende en kopi til et andet sted, fx en ekstern harddisk eller en backup-tjeneste. Dine pårørende ved, hvor det andet sted er.

Det er ikke kompliceret. Men det er heller ikke automatisk. Det skal sættes op én gang.

Hvis det føles overvældende — du er ikke alene

Jeg taler med mennesker i alle aldre om det her. 30-årige der lige er blevet forældre og pludselig tænker på det. 70-årige der vil gøre tingene nemme for deres børn. Og pårørende der står efter dødsfald og forsøger at gøre det bedste ud af situationen.

Ingen af dem startede med at have styr på det. Det er noget, vi finder ud af sammen. Den slags samtale tager 30 minutter, og du behøver ikke vide noget om teknik. Det er det, vi er her til.

Hvor du kan læse mere

Hvis du vil grave dybere ned i de enkelte emner, så har vi skrevet mere her:

Digital arv — sådan får du det på plads handler om at sætte det hele op systematisk. Billeder af afdøde familiemedlemmer handler om, hvad man gør, hvis det er for sent for forebyggelse. Og Alternativ til Google Photos handler om at få dine billeder ud af de store amerikanske tjenester, mens du stadig kan.

— Peter Garbæk, Garbæk IT. Tlf. 44 68 68 04, alle dage 08–20.