Hvorfor Facebook ikke er et sikkert sted til minder

Af Peter Garbæk · 7 minutters læsning · Senest opdateret maj 2026

I 15-20 år har danskere lagt billeder på Facebook. Børnenes første dag i skole. Bryllupsdagen. Bedstemors 80-års fødselsdag. Vi har gjort det, fordi det var nemt, fordi alle var der, og fordi det føltes som et naturligt sted at gemme tingene.

I 2026 er det værd at se ærligt på, hvad Facebook faktisk er — og hvad det betyder for dine minder. Det her er ikke et angreb. Det er en gennemgang.

Det første problem: Facebook er ikke opbevaring

Facebook er bygget som en strøm. Du lægger noget op, det vises i andre menneskers feeds nogle dage, og så forsvinder det ned i bunden. Det er ikke et arkiv. Hvis du nogensinde har prøvet at finde et billede, du lagde op i 2014, så ved du, hvor svært det er.

De ligger der stadig — teknisk set. Men de er ikke organiseret. De er ikke søgbare på indhold. De er svære at hente ud. Og Facebook ændrer hele tiden måden, det fungerer på. En funktion, der virkede i 2018, er forsvundet i 2022.

Det er et godt sted at dele i øjeblikket. Det er ikke et godt sted at finde noget igen senere.

Det andet problem: Kvaliteten er reduceret

Når du uploader et billede til Facebook, komprimeres det. Et 12 megapixel billede fra din iPhone bliver presset ned, så det fylder mindre — typisk omkring 2 megapixel. Det er fint nok, hvis du bare skal vise det på en skærm. Men du kan ikke printe det stort, du kan ikke bruge det til en bog, og hvis du nogensinde mister originalen, så har du kun den lille, komprimerede version.

Folk opdager det først, når de prøver at lave en stor print af et yndlingsbillede — og det bliver pixelet og uskarpt.

Det tredje problem: Reglerne er Facebooks, ikke dine

Du har givet Meta (Facebooks ejer) en bred licens til at bruge dine billeder. Det står i vilkårene, du accepterede da du oprettede kontoen. De kan bruge dem til at træne AI. De kan ændre, hvem der må se hvad. De kan beslutte, at en konto skal lukkes, og dermed er billederne væk.

Det er ikke konspiration. Det er bare den måde, tjenesten er bygget på. Du er ikke kunden — du er produktet, der bliver vist annoncer til, og Facebook har hånd og halsret over indholdet.

Det fjerde problem: Hvis kontoen lukkes, er det forbi

Det her er det, der oftest får folk til at vågne op. Facebook lukker konti. Det sker, hvis de mener du har brudt deres regler. Det sker også ved fejl — algoritmer flager profiler, og du står pludselig uden adgang. Det er notorisk svært at få en lukket konto åbnet igen.

Hvis din konto lukkes, og du ikke har downloadet dine billeder, så er de fleste i praksis væk. Du kan klage. Du kan vente. Men du har ikke nogen ret.

Og når en bruger går bort, omdannes profilen til et "mindested". På et mindested kan ingen længere downloade billederne — heller ikke nære pårørende. Dette er den hyppigste grund til, at familier ringer til os: "Vi kan ikke få fars billeder ud af Facebook."

Det femte problem: Dine børns ansigter er trænet på

Meta har offentligt sagt, at de bruger billeder på Facebook og Instagram til at træne deres AI-modeller. Det inkluderer billeder af mennesker — også børn. I 2024 begyndte Meta at træne på europæiske brugeres data, og man skulle selv aktivt fravælge det. De fleste vidste ikke engang, det var en mulighed.

Det er ikke ulovligt. Men det er værd at vide. Dine børns ansigter er en del af det datasæt, der bygger Metas AI. Hvis du synes, det er okay, så fint. Hvis ikke — det er sværere at trække tilbage end at give samtykke.

Så hvad gør man?

Det enkleste svar: brug Facebook til at dele øjeblikke med venner og familie, hvis det er det, du har lyst til. Men opbevar dine billeder et andet sted også. Facebook bør ikke være den eneste kopi.

Her er, hvad jeg anbefaler:

1. Download alt, hvad du har på Facebook. Det kan du faktisk. Gå ind på Indstillinger → "Din Facebook-information" → "Download dine oplysninger". Du kan vælge kun at hente billeder og videoer. Det kommer i en zip-fil i den højest mulige opløsning, Facebook har. Det er ikke originalen, men det er det bedste, der er at få.

2. Læg det et andet sted. En dansk tjeneste som Voreminder.dk. En ekstern harddisk. Begge dele. Bare ikke kun Facebook.

3. Slå AI-træning fra. Hvis du beholder kontoen, så fravælg AI-træning. Det kan du gøre via dine indstillinger. Det er besværligt at finde, fordi Meta gerne vil have, du lader stå til.

4. Tænk over, hvad du fremover lægger op. Især når det handler om børnene. Det betyder ikke, at du skal stoppe — bare at du tænker over det, ligesom du tænker over, hvor du lægger andre vigtige ting.

5. Sæt en mindekontakt op. Hvis du beholder Facebook, så udpeg en mindekontakt, der kan administrere kontoen, hvis du går bort. Det redder ikke billederne (de skal hentes ned, mens du er her), men det redder kontrollen over kontoen.

Behøver jeg at slette Facebook?

Nej. Det her er ikke et "slet din konto" -indlæg. Facebook har stadig sine fordele — det er stadig stedet hvor mange holder kontakt med fjerne venner og familie. Men det skal være et supplement, ikke en eneste opbevaring.

For mine egne kunder gør jeg sådan: vi henter alle billederne ned fra Facebook (det tager en time at sætte op, og resten kommer automatisk i en zip-fil). Vi lægger dem på Voreminder.dk og en ekstern harddisk. Bagefter beholder folk ofte Facebook — men de ved nu, at deres billeder også ligger sikkert et andet sted.

Det handler ikke om at vælge en side. Det handler om, at billederne af dit liv ikke afhænger af, om et amerikansk firma stadig synes, du er en god kunde om 10 år.

Læs mere

Hvis du vil grave videre: Privatliv og dine billeder går dybere ned i, hvad de store tjenester ved om dig. Børnebilleder online — trygt og privat handler specifikt om, hvordan du opbevarer dine børns billeder uden at lægge dem hos Facebook og Google. Og Digital arv handler om hvad der sker med din konto og dine billeder, hvis du går bort.

— Peter Garbæk, Garbæk IT. Tlf. 44 68 68 04, alle dage 08–20.